Grundet en skade og overlappende kamptidspunkter, fik undertegnede lørdag lov til at styre BFC's talenter mod et stærkt Herlev-mandskab. Optakten var både forventelig og positiv. Forventelig, da flere af drengene havde været til fest dagen før, men positiv, da kun en enkelt spiller så ud til at være en smule mærket af det. Hvad der så ud til at blive et muligt større problem var en syg Poulsen og en anfører, der valgte at indtage dagens første måltid 10 min. før kampstart. Men da kampen blev fløjtet i gang stod 11 drenge inkl. to keepere klar til hvad der skulle blive en hård kamp.

1. periode
Taktikken inden kampen indeholdt i korte træk kontant forsvarsspil, opmærksomhed på standardsituationer, samt kynisme foran kassen. Efter 10 minutter af første periode var BFC foran med 2-0, og man stod med følelse af, at det her ikke på nogen måde kunne blive spændende. Det høje pres fungerede flot, og vores angribere fik flere gange fisket bolden fra Herlevs backer. Forsvarsspillet var stabilt med masser af kommunikation, og der blev fightet fra samtlige spillere. Første mål blev sat ind af Poulsen som flot afsluttede et langt BFC-pres, mens anden scoring var signeret Jeppe, der satte bolden i hvad han selv kaldte ”fissen”. To flotte mål og spil der var en fornøjelse at kigge på fra bænken.

En kliche i sportsverdenen er udtrykket ”nat og dag”, men det er vidst det eneste, der kan siges om drengenes første og sidste 10 min. i første periode. Lige pludselig blev der taget forkerte beslutninger af stort set alle ni spillere, markeringerne begyndte at hænge og der blev fokuseret på forkerte ting såsom dommere og hårdt spillende modstandere. Resultatet blev en fortjent reducering fra Herlev, som desværre fik udnyttet deres eneste reelle skud i hele perioden.

En 2-1 føring var efter spil og chancer i underkanten, men måske fortjent nok, idet der manglede lidt i indstillingen til sidst.

2. periode
En fornuftig snak i pausen skulle igen få hjemmeholdet ovenpå. Vi skulle finde det spil frem vi lagde ud med, og undgå indianer-hocky, som klart ville være en fordel for Herlev. Starten af perioden var præget af usikkerhed fra begge hold, og da dommerne til kampen havde valgt at lægge en linje, hvor der blev givet MEGET lange tøjler, blev hård fight nogle gange til svinestreger fra begge mandskaber. Da dommerne ikke ville slå ned på disse viste de to anførere flot sportsmanship, og aftalte at stoppe disse unoder – hvilket lykkedes til dels.

Rent spillemæssigt udviklede perioden sig positivt for spillerne. I stedet for individuelle forsøg på at afgøre kampen blev tempoet sat et gear ned, og man hjalp hinanden både offensivt og defensivt. En kontra midt i perioden sendte Poulsen alene med Herlevs keeper. Uden at tage noget fra Poulsen, så var det ikke karrierens sværeste scoring, da han blot skulle trille bolden under keeperen. 3-1, styr på spillet og en træner der igen kunne sætte sig ned og slappe lidt af – i ca. 2 min. Den gennemgående flotte opdækning glippede en enkelt gang i perioden, hvilket desværre igen betød en reducering. Men selvom vi igen måtte ”nøjes” med en etmålsføring, var det alligevel med en anden følelse end efter 1. periode. Vi var klart det bedste hold på banen.

3. periode
Den hårde fight fortsatte i de sidste 20 minutter og selvom Benløse stadig spillemæssigt var sin modstander overlegen, synes spillerne åbenbart ikke der var nogen grund til at afgøre kampen. Chancer blev brændt på samlebånd, og ingen af de seks offensive spillere kunne frasige sig, at de nok skulle have sat en kasse eller to ind. Det blev Højgaard der fik hjerterytmen til igen at slå normalt, da han med et flot langskud reelt afgjorde kampen. Selvom to mål er tæt på ingenting i floorball-spillet, så var føringen aldrig i fare. Christian havde afløst Emil i målet i sidste periode, og den ene gang han blev sat på prøve var han sikkerheden selv. Herlev forsøgte til sidst med en ekstra markspiller, og havde i sidste ende en stor andel i en hård og spændende kamp.

Mange spillere gjorde det rigtig flot kampen igennem. De tre backer stod flot defensivt og holdt højt niveau. Jeppe på center-pladsen kæmpede flot i alle 60 min. – specielt defensivt, mens de fire forreste var konstant farlige og havde ofte gode returløb. Kampens spiller var dog i mine øjne Patrick, der tog rigtig mange rigtige beslutninger, og holdt hovedet koldt på de rigtige tidspunkter.

I tager dem også næste gang!

/Mads Kræmmer